Tømrer og Snedkermester med speciale i bindingsværk og restaurering
Med respekt for tradition og håndværk arbejder vi med bindingsværk, fredede og bevaringsværdige bygninger, snedkeri samt restaurering af historisk inventar.
Tømrer og Snedkermester med speciale i bindingsværk og restaurering
Med respekt for tradition og håndværk arbejder vi med bindingsværk, fredede og bevaringsværdige bygninger, snedkeri samt restaurering af historisk inventar.
Vi tilbyder
Vi arbejder inden for følgende 4 specialer
Det gode håndværk der passer på historien
For os handler godt håndværk ikke kun om kvalitet – det handler også om respekt. Respekt for bygningens sjæl, de oprindelige detaljer og den historie, der gemmer sig i hvert eneste hjørne. Når vi arbejder, gør vi det med omtanke, så både fortid og fremtid får plads.

Om os
Holdet omkring Jacob Bach er en dynamisk trup af dedikerede håndværkere og specialister med forskellige faglige baggrunde. Virksomheden blev grundlagt af Jacob Bach i 2011 og har siden udviklet sig til et fast team på 4-5 mand. I 2022 blev virksomheden omdannet fra enkeltmandsvirksomhed til ApS.
Fælles for holdet er en stærk passion for kvalitet, æstetik og det klassiske håndværk. Truppen sammensættes fleksibelt alt efter projektets karakter – fra restaurering af historiske bygninger til skabelsen af unikke snedkerløsninger.
Holdet arbejder tæt sammen i værkstedet ved Ry og på opgaver i hele landet, hvor respekt for historien og sans for detaljen går hånd i hånd.
Jacob Bach
Jacob er uddannet tømrer og møbelsnedker – begge fag afsluttet med højeste udmærkelse.
Han har arbejdet med restaurering af fredede og bevaringsværdige bygninger og har gennem studierejser, kurser og ophold i både ind- og udland opsøgt de bedste fagfolk for at dygtiggøre sig.
Møbelsnedkeruddannelsen fulgte naturligt af hans sans for detaljer og blev gennemført på Carl Malmsten Furniture Studies i Stockholm og hos snedkermester Carl Schneider. I dag driver han eget snedkerværksted ved Ry.

Vi lever af tilfredse kunder og stærke samarbejdspartnere
Gennem årene har vi haft mange tilfredse kunder, som har fået hjælp til alt fra bindingsværk og fredede eller bevaringsværdige bygninger til unikke snedkerløsninger og restaurering af historisk inventar.
Seneste udførte opgaver
Lad os tage en snak
Har du et projekt i tankerne – stort eller småt? Vi står klar til at hjælpe. Kontakt os i dag for et uforpligtende møde om dine ønsker og muligheder.

Vi kan varmt anbefale Jacob og hans folk; det er en fornøjelse med præcist og veludført arbejde, og det er et værksted, der kan arbejde sammen med alle faggrupper.
Anne Marie Steensberg / Steensberg Konservering
Jeg kan anbefale alle, der har brug for en kompetent og superdygtig snedker, at benytte Jacob. Med sin erfaring, grundighed og sans for detaljen, er han med til at styrke udformningen af en opgave. Det er samarbejde i ordets bedste forstand, hvor man gang på gang bare må glædes over, hvad håndens arbejde kan udrette.
Rasmus Thrane / P+P arkitekter
Jacob Bach har til vores fulde tilfredshed gennemført en omfattende restaurering af facaden på vores hus ”Den gamle Borgmestergård” i Grenaa. Vi kan kun give Jacob og hans medarbejdere den allerbedste anbefaling.
Hanne, Jesper, Ole og Ida / Den gamle Borgmestergård