Bindingsværk
Solidt håndværk
Kvalitet
Bæredygtige materialer
Æstetik
Vi samarbejder med:
Specialister i bindingsværk
Hos JACOB BACH Snedkermester er istandsættelse af bindingsværk et af vores specialer. Vi forstår vigtigheden af at bevare det historiske og arkitektoniske udtryk, som bindingsværk repræsenterer, og vi arbejder med omhu og faglighed for at sikre dette. Vores ekspertise ligger i at kombinere traditionelt håndværk med faglig præcision og æstetik. Fra renovering af bindingsværk til opmuring af tavl og kalkning af facader – hver opgave udføres med dedikation til kvalitet og sans for detaljer.
Typiske opgaver kan omfatte:
– Renovering og restaurering af bindingsværk
– Nybygning eller tilbygning i bindingsværk
– Opmuring af tavl
– Kalkning af facader
– Opstolpning af tømmer
Alle opgaver udføres med blik for detaljen og respekt for de traditionelle teknikker – så bindingsværket efterfølgende fremstår solidt og autentisk.
Murerarbejde, kalkning og opstolpning af bindingsværk
Hos JACOB BACH Snedkermester værner vi om bindingsværk samt fredede og bevaringsværdige bygninger. Vi bruger autentiske materialer, som sikrer lang levetid og et sundt indeklima – uden at gå på kompromis med æstetikken.
Ud over selve bindingsværkskonstruktionen udfører vi også opmuring af tavl, kalkning og opstolpning af bindingsværk. Dette for at sikre en optimal byggeproces og korrekt udført arbejde i alle faser.
Vi anvender udelukkende diffusionsåbne materialer såsom kalkmørtel, kulekalk, linoliemaling og trætjære – for at sikre en korrekt opbygget konstruktion, der kan holde i generationer.
Vi bruger træ fra danske skove
Et afgørende element i vores arbejde er valget af træ. Vi udvælger selv træet direkte i skoven i tæt samarbejde med vores lokale skovbrug og savværk. Vi bruger udelukkende marvskåret egetræ af bedste kvalitet, da dette har markant længere holdbarhed. Ved selv at stå for udvælgelse og lagring af træet har vi fuld kontrol over træets kvalitet og alder. Det betyder længere holdbarhed og dermed en mere bæredygtig løsning – til gavn for både bygning, ejer og miljø.
Vedligeholdelsesplan og vejledning i forbindelse med køb og salg
Vores fire kerneværdier
Solidt håndværk
Traditioner og faglig kunnen danner grundlaget for alt, vi laver. Vi leverer klassisk håndværk med moderne præcision.
Kvalitet
Vi går aldrig på kompromis – hver detalje udføres med præcision og omhu. Resultatet er håndværk, der holder i generationer.
Bæredygtige materialer
Vi vælger materialer med omtanke for både holdbarhed og miljø. Bæredygtighed er en naturlig del af vores faglige stolthed.
Æstetik
Godt håndværk skal ikke kun holde – det skal også glæde øjet. Vi skaber løsninger, hvor form og funktion går hånd i hånd.
Lad os tage en snak
Har du et projekt i tankerne – stort eller småt? Vi står klar til at hjælpe. Kontakt os i dag for et uforpligtende møde om dine ønsker og muligheder.
Vi kan varmt anbefale Jacob og hans folk; det er en fornøjelse med præcist og veludført arbejde, og det er et værksted, der kan arbejde sammen med alle faggrupper.
Anne Marie Steensberg / Steensberg Konservering
Jacob Bach har til vores fulde tilfredshed gennemført en omfattende restaurering af facaden på vores hus ”Den gamle Borgmestergård” i Grenaa. Vi kan kun give Jacob og hans medarbejdere den allerbedste anbefaling.
Hanne, Jesper, Ole og Ida / Den gamle Borgmestergård
Jeg kan anbefale alle, der har brug for en kompetent og superdygtig snedker, at benytte Jacob. Med sin erfaring, grundighed og sans for detaljen, er han med til at styrke udformningen af en opgave. Det er samarbejde i ordets bedste forstand, hvor man gang på gang bare må glædes over, hvad håndens arbejde kan udrette.
Rasmus Thrane / P+P arkitekter Citat

