Den gamle borgmestergård

Grenå

Opgavebeskrivelse

Hele husets bindingsværksfacade var over årene begyndt at skride ud på grund af en ustabil kampestenssokkel og en nedbrudt bundrem. Opgaven bestod i at sikre huset mod sammenstyrtning og etablere en ny kampestenssokkel. Bindingsværket skulle eftergås, og der skulle lægges en ny bundrem langs hele facaden.

Sådan løste vi opgaven

Hele husets facade blev afstivet, så den eksisterende, gamle sokkel kunne fjernes. Der blev herefter støbt en ny sokkel i frostfri dybde og opmuret en kampestenssokkel, som huset oprindeligt havde været født med. Alle nedre tavl blev nænsomt udtaget, og murstenene gemt, så en ny bundrem kunne etableres på bindingsværket. Enkelte stolper og løsholter blev udskiftet og samtlige dokket.

Facaden blev efterisoleret med træfiberisolering, inden alle tavl blev opmuret igen med de oprindelige mursten. Begge af husets trapper blev sat om med nye, genbrugte granittrappesten, og der blev etableret nyt bundstykke i døren samt udført udlusninger i sidekarmene.

Afslutningsvis blev alle tavl kalket, tømmeret strammet op, og vinduerne malet.

Øvrige løste opgaver

spiraltaarn_4
Nørregade4-9
ludvigsholm-2

Lad os tage en snak

Har du et projekt i tankerne – stort eller småt? Vi står klar til at hjælpe. Kontakt os i dag for et uforpligtende møde om dine ønsker og muligheder.