Lyngå præstegaard

Lyngå

Opgavebeskrivelse

Opgaven bestod i en total istandsættelse af alt bindingsværk på den 40 meter lange præstegård, inklusive opmuring af tavl, kalkning og opstolpning. Derudover blev der gennemført en gennemgribende restaurering af alle de gamle vinduer samt præstegårdens tre flotte døre.

Sådan løste vi opgaven

Alle tavl blev udtaget, og murstenene gemt. Hele bindingsværkskonstruktionen blev nøje gennemgået, og omkring 50 % af alt tømmer blev udskiftet. Meget af det eksisterende tømmer blev genanvendt til mindre udlusninger, og der blev indlagt ny bundrem hele vejen rundt.

I samme forbindelse blev hele huset efterisoleret med træfiberisolering, inden tavlene blev muret op på ny.

Alle vinduer blev restaureret – de fleste med udlusninger i karme og rammer, montering af drypnæser samt udskiftning af glas, som blev lagt i kit. Efterfølgende blev alle vinduer malet med linoliemaling.

Dørene blev ligeledes udtaget og restaureret med nye rammetræsstykker og udlusninger i sidekarmene. Alle tre døre blev tilpasset på stedet og malet med linoliemaling i deres oprindelige farver.

Øvrige løste opgaver

spiraltaarn_4
Nørregade4-9
ludvigsholm-2

Lad os tage en snak

Har du et projekt i tankerne – stort eller småt? Vi står klar til at hjælpe. Kontakt os i dag for et uforpligtende møde om dine ønsker og muligheder.